Spænd sikkerhedsbæltet og tag med Tanzi & Manzi, når vi spiller barokmusik med fuld blæs på de to blokfløjter og knald på humøret.

Tanzi og Manzi spiller, mimer, skændes og leger sig igennem satser fra barokmusikkens tid, hvor temperamentet var heftigt og kontrasterne store. Tag med os til Sonateland: Den lille ø, hvor både venskab, uhygge og ensomhed raser om kap med stormen over havet og vinden i fløjterne.