OH, hvilket herligt gensyn med solen over bakkerne omkring Lynge.
Vi takker Thomas for et fornemt værtsskab og de mange dejlige børn og voksne, der guidede os gennem forestillingen med latter og input og en formidabel indlevelsesevne.
OG hvor var det heldigt, at Manzi alligevel ikke var død.. Og hvor er vi glade for, at Tanzi trods alt fandt ud af, at man ikke skal larme ALT for højt, hvis man gerne vil lege sammen med andre end sig selv. TAK for hjælpen, tak for latter, kram og snak til jer alle sammen!