Tanzi og Manzi har været på besøg på Skolen på Bakken.
Stedet, hvor alt er muligt, og smilene står i kø!
Aldrig har der været så mange hjælpsomme hænder til at tage fat på slæberiet, kufferterne fik hurtigt ben at gå på, og skolens opholdsrum blev med Peters, Akbad, Milan og alle jer andres store hjælp til en magisk scene med spotlight og en herlig koncentration.
Aldrig har Tanzi fået så mange gode ideer og aldrig er Manzi blevet så overrasket: Alle jer på Skolen på Bakken var med til at genkomponere Sonateland til sin helt egen version (aldrig set hverken før eller siden!) og gøre dagen til en ganske særlig oplevelse!